Hypnose mod flyskræk for børn og unge i Vejle og omegn

De fleste børn glæder sig helt vildt til ferien. De glæder sig til stranden, hotellet, isene og alt det, der venter, når flyet endelig er landet. Men for nogle børn bliver glæden overskygget af en overvældende frygt for selve flyveturen.

Når flyskrækken fylder, kan det skabe stress i hele familien, og barnet kan føle sig fanget i en frygt, som de ikke selv kan styre. Her kan hypnose være en tryg og effektiv vej til at flytte fokus fra frygten til forventningsglæden.

Sådan hjælper jeg dit barn med at overvinde flyskræk

I min klinik i Børkop starter jeg altid med at lytte. Barnet får lov til at fortælle med egne ord, hvad det er, der føles utrygt ved at flyve. Vi taler om frygten, men vi taler også om alt det, som barnet glæder sig til på destinationen.

Jeg spørger ofte barnet: “Hvordan tror du, det ville være at skulle flyve, hvis du slet ikke var bange?” De billeder og den følelse af frihed tager vi med ind i hypnosen.

En tryg flyrejse i egne tanker

Under hypnosen får barnet lov til at opleve hele flyrejsen i sit eget tempo, mens kroppen er helt afslappet og tryg. Vi tager på en mental rejse, hvor vi:

  •         Besøger lufthavnen: Vi ser de store fly og mærker spændingen.

  •         Går ombord: Vi finder vores plads og kigger ud ad vinduet.

  •         Oplever lettelsen: Vi lægger mærke til det rolige personale og den dygtige pilot, der sørger for, at turen er tryg.

  •         Mærker rejsen: Vi registrerer den lille kilden i maven, når flyet letter, og ser skyerne, de små huse og markerne langt nede under os.

Hvis flyet møder lidt uro undervejs, oplever barnet det i hypnosen som en helt naturlig del af turen. Ved at gennemleve rejsen mentalt, træner vi hjernen til at vide, at det er trygt.

Fra frygt til forventningsglæde

Når barnet har været på rejsen én gang i hypnosen, bliver det langt lettere at genkalde den trygge oplevelse, når feriedagen endelig kommer. Frygten mister sit tag, og glæden ved det, der venter i den anden ende, får lov til at fylde mere.

Jeg hjælper mange børn og unge fra Vejle, Fredericia, Middelfart og omegn med at slippe frygten og få glæden ved at rejse tilbage. Du er altid velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende snak om, hvordan vi kan hjælpe dit barn med at få en tryg flyvetur.