Hypnose mod overtænkning og tankemylder for unge i Vejle

At overtænke alting er noget, som rigtig mange unge kender til. Det kan føles som en konstant strøm af tanker, der aldrig holder pause. Man ville så gerne bare kunne lade være – kunne slappe af, være til stede og nyde det, der sker, uden at hovedet hele tiden kører i højgear.

Tankerne handler ofte om det, vi ikke kan kontrollere: “Hvordan ser jeg ud? Hvad tænker de andre om mig? Sagde jeg noget forkert? Gjorde jeg det rigtige?” Når hverdagen bliver til én lang række af analyser og bekymringer, tager det enorme kræfter, og det slider ofte på troen på sig selv.

Forberedelse til hypnose: At finde roen i nuet

Når unge kommer til mig i min klinik i Børkop med oplevelsen af at overtænke, begynder vi med at sætte tempoet helt ned. Det er første skridt mod at bryde mønsteret.

Jeg spørger ind til, om der findes øjeblikke i hverdagen, hvor tankerne fylder lidt mindre. Måske er det, når man er sammen med familien, eller når man er helt opslugt af en hobby. Disse små øjeblikke er utroligt vigtige, for de er beviset på, at roen allerede findes inde i dig. Den fylder måske ikke så meget endnu, men den er der.

Forandring med hypnose: Fra kritiske tanker til mental frihed

I hypnosen arbejder vi videre med oplevelsen af ro. Vi styrker følelsen af fred og hjælper opmærksomheden med stille og roligt at flytte sig væk fra de kritiske tanker om én selv.

Vi udforsker sammen, hvordan det ville være bare at være til stede. At lægge mærke til dem omkring sig i stedet for hele tiden at være optaget af, hvordan man selv bliver opfattet. I hypnosen opdager den unge ofte, at de andre også kan være usikre, og at de også har tanker, de går med.

Når opmærksomheden ikke længere kun vender indad mod bekymringerne, men får lov til at hvile i det, der sker lige nu, sker der en vigtig forandring: Der bliver plads til noget andet.

Resultatet af hypnose: Mere ro og mere frihed

Målet med hypnosen er at give den unge en følelse af mental frihed. Når man lærer at flytte fokus og finde tilbage til roen, bliver hverdagen lettere at navigere i. Det handler om at finde en balance, hvor tankerne må være til stede, men uden at de får lov at styre alt

. Lidt efter lidt bliver det lettere at være i verden, være sig selv og mærke, at det er okay – uden at tankerne skal have det sidste ord.

Jeg hjælper mange børn og unge fra Vejle, Kolding, Fredericia og omegn med at finde roen og slippe tankemylderet.

Du er altid velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende snak om, hvordan hypnose kan hjælpe dit barn til en lettere hverdag.